Det er en tydeligt selvsikker Aleqa Hammond, der er på vej til at indtage jobbet som landsstyreformand i Grønland.
Siumutlederens klare sejr ved valget 12. marts, hvor flere end hver femte afgivne stemme var personlig på hende, blev i forgårs omsat til en ny regeringskoalition med to mindre partier - og et ambitiøst regeringsprogram, hvor hun over for Politiken især fremhæver én ting: at der skal udarbejdes en handlingsplan for, hvordan der kan finde »forsoning og tilgivelse« sted mellem Grønland og Danmark. »Det er jeg specielt glad for«, siger Aleqa Hammond over telefonen fra Nuuk.






























