En 20-årig mand, som blev anholdt efter demonstrationer i København lørdag, blev søndag fremstillet i grundlovsforhør. Her varetægtsfængslede en dommer ham i 16 dage, oplyser den centrale efterforskningsleder hos Københavns Politi.
Manden er sigtet for vold mod offentlig ansat, for grov forstyrrelse af den offentlige orden og for at maskere sig i forbindelse med en demonstration, oplyser anklager Lisbeth Thyssen, Københavns Politi.


























