Et lig blev søndag formiddag fundet på stranden ved Rantzausminde vest for Svendborg. Politiet havde efterfølgende en formodning om, at den dødfundne var en forsvundet 82-årig mand fra Svendborg.
Og efter at have identificeret personen kan Fyns Politi søndag aften bekræfte, at det er den savnede mand, der blev fundet død.




























