Golf er blevet en af landets mest populære sportsgrene. Golfbanerne breder sig i landskabet og optager efterhånden mere plads end Danmarks største skov, Rold Skov i Himmerland.
Og det skal der vel være plads til. Ligesom der skal være plads til den fordobling af skovarealet, som Folketinget vedtog i 1989, til mere og bedre natur, til landbruget – som i dag lægger beslag på godt 60 procent af Danmark – til energiafgrøder og -anlæg, til klimatilpasning, til byer, veje og sommerhuse.




























