‘Martin’, 23 år, software development, i praktik hos Forsvarets Efterretningstjeneste
Hvad er det bedste ved din uddannelse?
Det bedste er, at uddannelsen er meget erhvervsorienteret. Vi har haft mange praktikforløb, så vi kan komme ud i verden og prøve at lave nogle rigtige produkter i stedet for kun at sidde og snakke teori.
Hvad er det værste?
Min uddannelse er en professionsbachelor, og det kunne have været fedt at opleve universitetsundervisning. Jeg har savnet gæsteundervisere i form af professorer, der kommer andre steder fra og giver os undervisning om noget, som de ved en masse om.




























