I et lavloftet kælderlokale i det indre København sidder ni universitetsstuderende i 20’erne om to sammensatte borde. Et par brede, men svage bælter af lys falder fra den stille Suhmsgade ind i kælderen gennem to vinduer og rammer halvdelen af de fyldte papkaffekrus langs bordkanterne. Fra en af væggene stirrer den tidligere socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning stift ud i rummet. En mandshøj og hjemmemalet rød rose vokser op af den modsatte væg.
De er samlet i den socialdemokratiske datterorganisation Frit Forum for at diskutere uddannelsessystemets fremtid. Alle har de taget deres første skridt ind i det Socialdemokratiets politiske grundskole. Alle er de akademikere. Og alle kommer de muligvis til at tilhøre den mest veluddannede del af Danmark, som socialdemokraten Kaare Dybvad hudfletter i debatbogen ‘De lærdes tyranni’. Hvordan klinger Dybvads kritik her?
