En køretur på Vestre Landevej ved Nørreballe på Lolland har lørdag aften fået en dødelig udgang for en ældre mand. I en soloulykke kørte manden ind i et træ langs vejen.
Hans kone befandt sig også i bilen under ulykken. Hun er sluppet med livet i behold. Selv om hun er blevet indlagt, er hendes tilstand ikke livstruende.




























