Når vandet kommer væltende ned fra oven eller ind fra kysten, respekterer det ikke kommunegrænser. Derfor bør to kommuner klimatilpasse på samme måde, hvis de deles om en kyststrækning eller et vandopland. Det kan forekomme indlysende, men der er hårdt brug for bedre koordinering og mere statslig styring.
Det konkluderer den grønne tænketank Concito på basis af en omfattende gennemgang af de klimatilpasningsplaner, som alle kommuner er forpligtet til at udarbejde.




























