Der bor knap en million mennesker på et område dobbelt så stort som Sjælland, der er ingen større industri, og økonomien er ikke god. Men Kaliningrad Oblast, der omgivet af Østersøen og de to Nato-medlemslande Polen og Litauen, er blevet den måske vigtigste brik i forhandlingerne om et nyt dansk forsvarsforlig.
Hovedbyen, der også hedder Kaliningrad, er det tidligere østpreussiske Köningsberg, der ved afslutningen af Anden Verdenskrig skiftede navn og fortsat er opkaldt efter Mikhail Ivanovitj Kalinin, bolsjevikken, der var Sovjetunionens formelle statsoverhoved fra 1919 til 1946.




























