Den forbrugerejede andelsforening Coop er en af Danmarks største butikskæder med sine mange Brugsen-, Fakta-, Irma- og Kvicklyforretninger.
Den har gennem årene været frontløber på en lang række områder. Det seneste er økologien, hvor kæden har sat sig i spidsen for en indsats for at få fremmet salget af fødevarer, der er fremstillet uden det konventionelle landbrugs problematiske brug af sprøjtegifte.


























