Vi har lovet at være ude af klappen senest kl. 18.00, men hvor har jeg dog lyst til at blive hængende et par timer i admiralens gamle lejlighed med udsigt til Skt. Pauls Kirke i København og Nyboders gule rækkehuse.
Af tre grunde: Fordi duften af rosmarin fra vores medbragte aftensmad spreder sig i lejligheden. Fordi Wilbur på 3 år slet ikke er til at slippe. Og fordi der lidt senere venter godnatsang fra Højskolesangbogen, når Wilbur og storesøster Selma på 5 år skal puttes.




























