Rose hører til de forsigtige. Altså heldigvis ikke derhjemme, men hun er ikke typen, der begynder at tale med fremmede, når vi køber ind i supermarkedet. Hun skal helst kende en forsamling godt, før hun slår sig løs.
Sådan er det også i skolen. Især i begyndelsen var det nogle gange svært for hende at tage hul på dagen med et farvel og et kindkys. Det går bedre nu. Men selv efter tre måneder i 0.b kan der stadig være morgener, hvor hun bare gerne vil holde en voksen i hånden, mens hendes far bakker febrilsk vinkende ud ad døren.


























