Ude i horisonten kunne de danske togpassagerer indtil i går ane en fremtid med færre forsinkelser og en mere velfungerende togdrift. En fremtid, der ikke var mere end fem år væk.
Men onsdag rykkede Deloitte den fremtidsdrøm yderligere syv år ud i horisonten, da konsulenthuset præsenterede en uvildig analyse af udfordringerne med det kommende signalprogram, som de har udarbejdet for Transportministeriet.




























