Den mistænkte i sagen om et muligt drab på Bettina Olsen fra Møn blev allerede anholdt natten til søndag.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi onsdag formiddag. I et retsmøde søndag besluttede en dommer at opretholde anholdelsen i tre døgn, oplyser vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen til Ritzau.




























