Et muligt borgmesterkup kan være undervejs i landets mindste kommune, Læsø, hvor Dansk Folkeparti ellers fik sin første reelle borgmesterpost nogensinde onsdag aften.
I hvert fald har øens vragede V-borgmester, Tobias Birch Johansen, og kommunalbestyrelsens enlige socialdemokrat, Folmer Hjort Kristensen, holdt et møde torsdag, hvor de 'har set hinanden i øjnene', lyder det fra venstremanden.




























