Slutter i dag: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Melding om dødsulykke på jysk motorvej - spor er lukket spærret

Lyt til artiklen

Der har været et alvorligt sammenstød mellem to biler på Nordjyske Motorvej, oplyser Østjyllands Politi.

Ifølge beredskabsinspektøren på stedet er der tale om en dødsulykke, skriver Århus Stiftstidende.

Østjyllands Politi bekræfter dog ikke umiddelbart, at nogen skal være dræbt.

»Vi kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere om de impliceredes tilstand. Mere info følger«, lød det fra politiet kort efter klokken 10.

Ulykken skete omkring klokken 9.30 på strækningen mellem Sønder Borup og Hadsten i sydgående retning.

Umiddelbart efter ulykken var vejen spærret. Men kort før klokken 10.30 er et enkelt spor atter farbart.

»Der er kø, så vis hensyn til hinanden«, lyder opfordringen fra politiet.

Vejdirektoratet oplyser, at oprydningsarbejdet ventes overstået klokken 12.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her