Skolebestyrelsen på Gribskolen i Græsted står bag skoleledelsens beslutning om at droppe den årlige julegudstjeneste.
Det fremgår af en pressemeddelelse efter et skolebestyrelsesmøde torsdag.
»Skolebestyrelsen har tillid til, at skolens ledelse og medarbejdere træffer de beslutninger, der skaber størst mulig værdi for eleverne.
»Derfor bakker bestyrelsen op omkring skolens beslutning og ønske om at skabe nye traditioner, som inddrager børn og unge og skaber fællesskaber på tværs af årgangene.
»Vi ser stor værdi i stærke børnefællesskaber, der opstår og styrkes, når børn laver noget sammen. For os handler det om at skabe rum for det, der binder eleverne sammen, lyder det i pressemeddelelsen.
Løkke kritiserer aflysning af julegudstjeneste på folkeskoleDet har vakt meget debat, at skolen har valgt at droppe julegudstjenesten i den lokale kirke.
Selv statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der er fra Græsted, har været på banen.
»Var ellers i gang med at skrive et indslag i min Some-julekalender fra barndommens folkeskole i Græsted, hvor jeg gik fra 1. til 9. klasse - og så ser jeg det her! Det er en ommer!, skrev han på Facebook.
ritzau
fortsæt med at læse




























