Hvorfor skal julegudstjenester være være så kristne?

42 procent af de skoleledere, der har svaret på spørgsmål om julegudstjenester, mener at elevernes kirkegang har noget med ’kristendom’ at gøre. 95 procent peger på, at den har med ’tradition’ at gøre, mens 85 procent peger på, at den handler om ’fællesskab’. Arkivtegning: Anne-Marie Steen Petersen Tegning: Anne-Marie Steen Petersen (arkiv)
42 procent af de skoleledere, der har svaret på spørgsmål om julegudstjenester, mener at elevernes kirkegang har noget med ’kristendom’ at gøre. 95 procent peger på, at den har med ’tradition’ at gøre, mens 85 procent peger på, at den handler om ’fællesskab’. Arkivtegning: Anne-Marie Steen Petersen Tegning: Anne-Marie Steen Petersen (arkiv)

Julen er for folkekirken, hvad black friday er for detailbutikkerne. Danskerne strømmer til julegudstjenester. Især juleaftensdag er en sællert.

Når højtiden rammer, er det op mod en tredjedel af os, der sidder andægtigt bænket til salmesang og bøn. Ude på landets skoler – folkeskoler såvel som friskoler – er de særdeles aktive. Den seneste kortlægning, som forskere fra Københavns Universitet lavede i 2015, viste, at hele 84 procent af landets skoleelever har været en tur i kirke her op til jul.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle
Det var den største sabotagemission siden Anden Verdenskrig.⁠ Fire år senere florerer konspirationsteorierne stadig.⁠ ⁠ Dyk med ned på 80 meters dybde og se, hvordan sabotagen af den enorme Nord Stream-gaslinje menes at have været udført. ⁠ ⁠ Og følg de spor, der førte til anholdelsen af foreløbig to af de mistænkte sabotører. De nægter sig begge skyldige. ⁠

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her