Fodgænger påkørt af bil i alvorligt uheld i Lynge

Lyt til artiklen

En bilist har ramt en fodgænger på Vassingerødvej i Lynge i Nordsjælland.

Nordsjællands Politi betegner det som et alvorligt færdselsuheld.

»Det er det, vi ved lige nu, og det ser alvorligt ud«, siger vagtchef David Borchersen.

Fodgængeren, som er blevet påkørt, er en mand på »godt 60 år«, fortæller vagtchefen, som ikke kan komme det nærmere.

Køn og alder på føreren af personbilen kender politiet ikke endnu.

Både redningsberedskabet og politiet er på stedet, mens der er tilkaldt en bilinspektør.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her