Ali Parnian står med en to-go-kop i hånden. Klædt i blå jakke, blå bukser og blå sko vandrer han rundt i sit bageri, der indtil for nylig var en solstrålehistorie om integration i Danmark. Han kigger ned i gulvet, der flere steder flyder med glasskår. Gulvet er stadig klistret.
På hylderne står rester af de tørvarer, som Kaj Bageri har solgt indtil for få dage siden, hvor bageriet blev raseret af maskede mænd, der smadrede ruder, montre og udstyr flere dage i træk.




























