Der er ikke for alvor nogen, der har et godt bud på, hvor stort problemet med afpresning og beskyttelsespenge i bandekriminalitet er. Siden den 19-årige iraner Ali Parnian fik hærget sit bageri i Tingbjerg – angiveligt efter at have nægtet at betale beskyttelsespenge – har Politiken forsøgt at finde svar på spørgsmålet.
Mellem 2006 og 2015 registrerede Rigspolitiet 93 sager om beskyttelsespenge, men politiet mener selv, der gemmer sig et stort mørketal under den opgørelse.




























