Kvinde, 71 år: »Mindestund på det lokale værtshus«
Min mand døde efter blot fire dage på hospitalet. Min søn og jeg valgte at invitere til mindestund på det lokale værtshus, hvor min mand godt kunne lide at få sig en øl. Da han var død så pludseligt, satte vi en annonce i lokalavisen, hvor vi inviterede alle til at deltage. Så slap jeg for et »Hils derhjemme«, når jeg gik rundt i kvarteret. Der blev fuldt hus. Jeg havde skrevet en tale, men følte ikke, jeg kunne gennemføre at fremsige den. Den blev derfor omdelt, der var stilhed, til alle havde læst den. Bagefter var der et let traktement, og et lokalt jazzband spillede. Det egentlige farvel tog min søn og jeg en tidlig morgen, hvor vi cyklede ned og strøede hans aske i Øresund ved Knud Rasmussens statue. Bagefter cyklede vi til bageren og hjem til morgenkaffen. I tiden, der fulgte cyklede jeg ned til statuen hver morgen og snakkede med ham, akkurat som man gør ved et gravsted. Der er mange, som har sagt, at det er utroligt stærkt af mig at have sagt farvel på denne måde til min mand, som kun blev 65 år. Men det ville hav været endnu værre at skulle lytte til en præst, som ikke havde kendt ham.
Lisbet lod en bedemand stå for sin søns bisættelse: »Det var så vigtigt, at det handlede om Thomas«
