Der er igen sne på vej til Danmark. I hvert fald i de sydlige egne af landet, hvor der varsles om snefald i løbet af det næste døgns tid. Og visse steder sågar snestorm, advarer Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) på deres hjemmesside.
»Den varsling er stadig meget usikker. Vi ved ikke helt, om det mest kommer til at være regn og slud, og om der kommer reel snestorm, men der kommer helt sikkert noget sne«, siger vagtchef hos DMI, Mette Wagner, der råder folk til at beholde hue og vanter på, når de bevæger sig ud.



























