»Det var helt tilfældigt, der hvor vi parkerede oppe på Frederiksbjerg ved Ankersgade. Bag en skole stod der en kronebil og flere politivogne. Så kom der to helikoptere og landede, og kronprinsen steg ud. Og så var der endnu flere politibiler og motorcykler«.
Gitte Bordinggaard Klausen, lægesekretær fra Odder, havde inviteret sin mor Ketty og drengene Andreas, 5 år og Jonathan, 8 år med til Royal Run, en engelsk mil (1,609 km) i Aarhus, fordi hun synes, det var en overkommelig distance og en god måde at komme i gang med løb på.




























