Politiet anholder 18 personer i utryghedsskabende lejre

Lyt til artiklen

Tirsdag morgen rykkede Københavns Politi ind i Ørstedsparken og ryddede to 'utryghedsskabende lejre'.

I alt 18 personer blev anholdt, og 17 af dem er begæret udvist med indrejseforbud i to år.

»Vi havde fået nogle anmeldelser om lejrene, og dem reagerede vi på«, fortæller vicepolitiinspektør Jakob Søndergaard fra udlændingekontrolsektionen i Københavns Politi.

16 af de anholdte er albanere, én er amerikaner, og én er finne. Som den eneste er den finske statsborger ikke begæret udvist.

»Desuden har de alle fået en bøde efter ordensbekendtgørelsen«, siger Jakob Søndergaard.

Det er ifølge politiet formentlig gadefesten Distortion, der i de kommende dage løber af stablen i København, som har fået personerne til at komme til Danmark.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her