Magnus Sæbye var sammen med sine venner fra Ung Republik taget til Amalienborg Slotsplads lørdag i anledning af, at danskerne fejrede kronprins Frederiks 50 års fødselsdag. De er imod kongehuset og havde på vejen derind købt tuscher, karton og træstave, som de kunne hænge skilte op på.
»Afskaf kongehuset« var budskabet på det ene. »Frede4Prez« (Frederik for præsident red.) på det andet.





























