Grundlovens paragraf 72 har bygget et værn om privatlivets fred: »Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse«, lyder det i lovteksten.
Grundlovsdag er en anledning til at hylde, men også reflektere over vores styreform og de frihedsrettigheder, som blev nedfældet af demokratiets fædre. Liberal Alliance har inviteret Politiken til et dobbeltinterview med undervisningsminister, Merete Riisager, og partiets politiske ordfører, Christina Egelund. De liberale spidser har de seneste måneder nemlig gjort sig nogle alvorlige refleksioner.


























