Børns Vilkår er oprørt: Politiet vasker hænder, når de beder ofre stoppe ulovlige delinger selv

Lav en central enhed, der kan efterforske sager om digitale sexkrænkelser. Gør det lettere at anmelde. Og giv flere resurser til at betale bistandsadvokater, så de kan være en reel hjælp for ofrene.

Sådan lyder Børns Vilkårs tre konkrete bud på at skabe en bedre retssikkerhed for børn og unge, der er blevet udsat for seksuelle krænkelser online.

Ingrid Hartelius Dall, juridisk seniorrådgiver hos Børns Vilkår, er oprørt over den nuværende praksis, hvor ofre for digitale sexkrænkelser risikerer at stå med ansvaret for selv at være med til at opklare og rydde op efter de forbrydelser, de er blevet udsat for på nettet.

»Vi er i kontakt med mange, der føler sig meget udsat og som fortæller, at mødet med politiet nærmest kan føles som endnu et overgreb«, siger hun.

Ifølge en intern vejledning til landets politikredse, som Politiken har fået aktindsigt i, skal betjente guide anmelderne til at kontakte sociale medier og pornosider for at få stoppet ulovlige delinger.

Ifølge leder af Rigspolitiets Nationale Center for Cyber Crime, NC3, Claus Birkelyng, er det en afvejning fra sag til sag, om det er nemmest eller hurtigst for politiet eller den forurettede at skride til handling for at få stoppet deling af intimt materiale.

Han peger på bistandsadvokaterne som dem, der bør hjælpe, hvis det er for hårdt et arbejde for offeret selv.

Men det giver Ingrid Hartelius Dall ikke meget for.

»For mig at se er det en måde at vaske hænder på«, siger hun.

»Man kan ikke lægge ansvaret over på bistandsadvokaterne. For det første får de en meget begrænset betaling fra staten, der kun akkurat giver dem tid til at bladre sagen igennem, inden den skal for retten. For det næste ved langt de fleste bistandsadvokater ikke noget som helst om digitale sexkrænkelser eller om, hvordan man kan stoppe delinger online«.

Derfor foreslår Børns vilkår, at man opretter en central politienhed, der skal stå for efterforskning af alle digitale sexkrænkelser, så viden og ressourcer kan samles ét sted. Og anbefaler, at man ved samme lejlighed opgraderer de tilknyttede bistandsadvokaters betaling, så de har en reel mulighed for at hjælpe politiet med bevissikring, efterforskning og bremsning af delinger, hvis det er nødvendigt.

»Hvis man vil sætte politisk handling bag ordene, skal man ikke bare sige, at der er begrænsede ressourcer. For det er noget, man kan gøre noget ved. Det handler bare om at prioritere det«, siger Ingrid Hartelius Dall.

Hendes sidste anbefaling til bedre behandling af ofre for digitale sexkrænkelser er at lave en bedre og mere børnevenlig mulighed for at anmelde forbrydelserne.

»Der findes godt nok en anmeldelsesportal hos politiet, men den er helt umulig at gennemskue for en barn eller en meget ung person. Vi skal have gjort det meget mere overskueligt og lettilgængeligt«, siger Ingrid Hartelius Dall og peger på det britiske samarbejde mellem politi og børnetelefonen Childline som et forbilledligt eksempel.

»De har en meget brugervenlig indgang til at anmelde, der gør det let for selv et yngre barn at lave en anmeldelse af en krænkelse«, siger hun.

fortsæt med at læse

Julie fik delt sexvideo og følte sig forstået af politiet. Men den følgende kontakt med ordensmagten var rædselsfuld