Tidligere statsløse palæstinensere har ikke ret til yderligere erstatning for uretmæssigt at være blevet nægtet dansk statsborgerskab, afgør Højesteret.
Ti af de 17 har ikke krav på godtgørelse, fastslår Højesteret.
For seks andre har Udlændinge- og Integrationsministeriet anerkendt, at de kunne få godtgørelse for forsinkelsen af statsborgerskab på 10.000 kroner. Højesteret mener dog ikke, at de har ret til yderligere erstatning.
Den sidste har ikke krav på erstatning, da kravet er forældet.
DOKUMENTATIONHøjesterettens dom
Ændrer afgørelse fra landsret
Dommen ændrer afgørelsen fra Østre Landsret.
Landsretten fastslog i 2016, at seks af de statsløse blev fejlagtigt nægtet dansk statsborgerskab, mens én retsstridigt havde fået sin sag forsinket i så lang tid, at det i sig selv kunne begrunde godtgørelse for tort.
Landsretten tilkendte de syv 20.000 kroner hver.
I alt har 17 personer, der i dag alle er danske statsborgere, anlagt sag mod ministeriet, men ti af sagsøgerne får ikke medhold.
De havde krævet beløb på mellem 11.000 kroner og 257.000 kroner.
Afslag på ansøgning
Samlet var der krav om 2.109.496 kroner i godtgørelse for tort og erstatning for økonomisk tab.
Sagen handler kort fortalt om, at en række statsløse fik afslag på deres ansøgning om statsborgerskab i strid med en FN-konvention.
Konventionen sikrer, at statsløse, der er født og opvokset i Danmark, får en lettere adgang til at få dansk statsborgerskab.
Den del af sagen blev klarlagt af Statsløsekommissionen.
Den konkluderede, at ministeriet havde handlet i strid med internationale konventioner gennem 19 år.
Højesteretssagen skulle afgøre, hvorvidt de statsløse havde krav på en godtgørelse.
ritzau
fortsæt med at læse




























