Politi i stor aktion mod rockere og bandemedlemmer

Lyt til artiklen

Politiet har torsdag iværksat en større anholdelsesaktion mod bande- og rockermedlemmer flere steder på Sjælland.

Aktionen foregår i et samarbejde mellem flere politikredse og den særlige efterforskningsenhed Særligt Efterforskningscenter Øst, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Foruden den sydsjællandske politikreds deltager Nordsjællands Politi, Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi.

Varer det meste af dagen

Indsatsen foregår på Sjælland, Lolland og Falster og ventes at vare det meste af dagen.

Politiet ønsker ikke at oplyse mere på nuværende tidspunkt. Derfor er det endnu uvist, hvor stor en aktion der er tale om, og om nogen er blevet anholdt.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her