Tilbud: Få digital adgang og avisen leveret i weekenden for 199 kr./md.

To personer er i livsfare, efter bil kørte frem for fuldt stop

Lyt til artiklen

To personer er tirsdag eftermiddag i kritisk tilstand efter en trafikulykke i Sønderjylland.

Ulykken skete i krydset mellem Adelvadvej og Koldingvej i Sølsted ved Tønder.

»Føreren af en bil, der kommer kørende ad Adelvadvej, overholder ikke sin vigepligt og kører frem for et fuldt stop-skilt, fortæller vagtchef Søren Strægaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

To personer i bilen, der kørte frem i krydset, er i kritisk tilstand. En tredje person blev kvæstet ved ulykken.

Som altid ved alvorlige ulykker er en bilinspektør tilkaldt for at undersøge både køretøjer og ulykkesstedet.

I forbindelse med ulykken vil krydset være spærret i et stykke tid. Politiet opfordrer bilister, der skal mod nord, til at køre ad Ribe Landevej, og bilister, der skal mod syd, til at køre ad Søgårdvej og Bredebrovej.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her