Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

73-årig bornholmer dræbt i fald fra stillads

Lyt til artiklen

En 73-årig mand omkom onsdag formiddag i en arbejdsulykke i Hasle. Det oplyser Bornholms Politi.

Manden faldt ned fra et stillads og blev erklæret død på Bornholms Hospital i Rønne.

»Han er enten ved at stille et stillads op eller arbejder på et stillads på en adresse i Mølleparken i Hasle, da han styrter tre meter ned. Ulykken bliver anmeldt af en beboer på adressen klokken 09.49«, siger vagthavende ved Bornholms Politi Morten Kronbo.

Den 73-årige mand, der kommer fra Bornholm, blev kørt til sygehuset i Rønne, hvor han senere afgik ved døden.

»Arbejdstilsynet kommer herover i dag (torsdag, red.)«, svarer Morten Kronbo på et spørgsmål om årsagen til ulykken.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her