Stormen Johanne er på vej mod Danmark

Sidste efterår skabte stormen Ingolf en del problemer. (arkivfoto) Rasmussen Per/POLFOTO
Sidste efterår skabte stormen Ingolf en del problemer. (arkivfoto) Rasmussen Per/POLFOTO
Lyt til artiklen

Vejrmenuen har længe stået på sol og tørke, men det ser anderledes ud natten til fredag, hvor en storm - som allerede er døbt Johanne - rammer Danmark fra syd og vest.

Uvejret vil sent natten til fredag ramme Vadehavet med meget blæsende hård vind til hård kuling og vindstød op til stormstyrke, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Det kraftige vindfelt breder sig op langs Vestkysten, og befinder man på strækningen fra Blåvand til Skagen, vil man en overgang kunne opleve storm med vindstød af orkanstyrke.

Vindstød af orkanstyrke vil være på 33-35 meter i sekundet, og derfor risikerer tagsten af blæse ned og træer kan vælte.

Johanne byder også på en omgang regn, og der kan komme kraftige regn- og tordenbyger, som bevæger sig op over landet fra syd. De kan være så kraftige, at der kan komme skybrud.

Risikoen for skybrud er størst i den sydlige del af landet. De ventes at være overstået midt på natten.

Midt- og Vestjyllands og Syd- og Sønderjyllands Politi advarer på Twitter om de voldsomme vindstød:

»Det kan være farligt, hvis vinden får fat i havemøbler, trampoliner og redskaber. Pak så meget som muligt væk og fastgør resten solidt til jorden«, skriver Midt- og Vestjyllands Politi.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her