Et fremtrædende medlem af banden Gremium blev 19. juni i år likvideret af to mænd på åben gade på Amagerfælledvej i København.
Siden da har politiet været på jagt efter gerningsmændene - dog uden held.
Derfor kommer Københavns Politi torsdag med en opfordring til offentligheden, samtidig med at politiet frigiver videobilleder fra drabet.
Man er særligt interesseret i at høre fra folk, der kan have set de to personer, der steg ud af en sort BMW, inden de skød ofret, Abdallah el-Chami.
Vidner har set en tredje mand, der sad klar bag bilrattet. Også ham leder politiet efter.
Bilen blev senere blev fundet udbrændt på Lagesminde Allé i Brøndby Strand.
Gremium er en rockergruppering, der stammer fra Tyskland.
Politikommissær Steffen Th. Steffensen fra Københavns Politi ønsker ikke at udtale sig om, hvad motivet bag drabet kan være.
»Vi har nogle motiver, men det er ikke nogle, vi kan dele på nuværende tidspunkt«.
ritzau
fortsæt med at læse




























