Lystsejler fanget i vandet under 30 ton tung kran

Lyt til artiklen

En kranvogn er væltet ned over en sejlbåd i Næstved, og en mand er fanget i båden under vandet.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV Øst.

»De var ved at tage både op på stedet, og der svigter bremserne på kranen, så den vælter ned over båden«, siger vagtchef Ove Christoffersen.

»Desværre er der en mand om bord på båden. Han ligger inde i båden, som ligger under vand«, lyder det videre fra vagtchefen.

Ulykken er ifølge TV Øst sket ved slæbestedet på Bådebyggervej.

Dykkere samt en anden kranvogn skal nu forsøge at redde manden ud af båden. Ifølge politiet vejer kranen, der er væltet, cirka 30 ton.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her