Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Syv drenge tiltales ikke for Kokkedal-voldtægter

Lyt til artiklen

Anklagemyndigheden har besluttet, at der ikke er grundlag for at rejse tiltale mod syv drenge fra Nordsjælland, der har været sigtet for flere voldtægter.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Nordsjællands Politi.

Beslutningen skyldes, at drengene, der er mellem 15 og 17 år, formentligt ikke ville blive fundet skyldige ved domstolene.

»Der er ingen tvivl om, at pigerne har oplevet, at deres grænser er blevet overskredet, og at de har oplevet det, der er sket, som et overgreb«, siger advokaturchef Marianne Gjedde-Nielsen i pressemeddelelsen og tilføjer:

» Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt til, at en domstol vil fastslå, at der er sket noget strafbart«.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her