Danmarks største kommunalt ejede affaldsselskab, Vestforbrænding, kan ikke redegøre for, om indkøb til en samlet værdi af mere end 1 milliard kroner har været sendt i udbud eller ej.
Det vurderer fire eksperter i udbudsret på baggrund af en række svar fra Vestforbrænding til kommunen.dk, der i et år har forsøgt at få svar på, om selskabets største indkøb har været konkurrenceudsat, som loven dikterer.




























