33-årig varetægtsfængslet i sag om to voldtægter

Lyt til artiklen

En 33-årig mand, der fredag blev anholdt i forbindelse med to voldtægter, er blevet varetægtsfængslet frem til 9. november.

Det oplyser den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi lørdag, efter at manden blev fremstillet i grundlovsforhør i København.

Der er både navneforbud og lukkede døre i sagen, fortæller efterforskningslederen videre.

Manden er sigtet for en voldtægt i København i september samt en voldtægt i Odense.

Efterforskningslederen kan ikke oplyse, hvordan manden forholder sig til sigtelserne.

Københavns Politi har i sagen arbejdet sammen med Fyns Politi.

Manden blev anholdt fredag klokken 13 i en park på Østerbro i København.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her