Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil med et lovforslag åbne markant for offentlige myndigheders mulighed for at lade embedsmænd i stedet for eksterne advokater føre sager i retten. Men dermed risikerer Pape at svække kvaliteten af arbejdet i de danske retssale, lyder advarslen nu fra Den Danske Dommerforening.
»Jeg er godt klar over, at dette er en spareøvelse, men man kan spørge sig selv, om det er det rigtige sted at spare«, siger dommernes formand, Mikael Sjöberg, og tilføjer:




























