Region Sjælland fyrer op mod 317 medarbejdere

I en pressemeddelelse skriver Regionen Sjælland, at et underskud på budgettet for 2019 gør, at regionen forventer at afskedige en del af de ansatte på sygehuse og i regionshuset. Finn Frandsen/POLFOTO
I en pressemeddelelse skriver Regionen Sjælland, at et underskud på budgettet for 2019 gør, at regionen forventer at afskedige en del af de ansatte på sygehuse og i regionshuset. Finn Frandsen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Op til 317 medarbejdere får en fyreseddel fra Region Sjælland.

I en pressemeddelelse skriver regionen, at et underskud på budgettet for 2019 gør, at regionen forventer at afskedige en del af de ansatte på sygehuse og i regionshuset.

Foruden fyringerne nedlægges en række ubesatte stillinger.

Region Sjælland er presset økonomisk på grund af blandt andet udgifter til behandling af flere patienter med mere komplicerede sygdomme og dyrere sygehusmedicin.

Derudover vil regionens politikere indskrænke administrationen.

Regionsrådsformand Heino Knudsen (S) kalder situationen for ’en trist og hård tid for alle’.

»Det er dog en trøst, at det er lykkedes at nedbringe antallet af afskedigelser, da der er en del ubesatte stillinger, som ikke genbesættes.

Regionsrådsformand om massefyringer på sygehuse: »Det er klart, at det vil kunne mærkes hos patienterne«

»Alligevel må vi sige farvel til mange gode medarbejdere, og det er vi kede af. Samtidig er det klart, at sådanne reduktioner ikke kan undgå at gå ud over den service, som patienterne vil opleve, siger han i pressemeddelelsen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her