Det er nemmere at kalde sig liberal end at føre liberal politik. Det må regeringen i disse dage sande, når det gælder uddannelsespolitik. Det er lidt af et paradoks, at en regering, der kalder sig liberal, fører en uddannelsespolitik, som sparker døren ind til skolelederens kontor, giver anvisninger på kuren mod gymnasieelevers smerter i pjækketarmen og foretager trivselsundersøgelser på de videregående uddannelsers vegne. Fra top til bund i uddannelsessektoren giver det regeringen problemer. Her følger blot tre aktuelle eksempler.
Kritik af præmiepulje
I går var undervisningsminister Merete Riisager i samråd om regeringens præmiepulje. Puljen består af 500 millioner kroner, og 104 skoler er med i jagten på kronerne. Skolerne er udvalgt af regeringen, fordi de gennem tre år har haft en høj andel af afgangselever, som ikke fik mindst 4 i dansk og matematik i 9.-klasse-prøverne. Og altså udvalgt helt uden om kommunerne, der jo ellers er udset til at drive skolerne.
