Normalt deltager der kun 5 dommere i Højesteret. Men hvis den øverste domstol anser en sag for at være særlig principiel, bliver kredsen af kappeklædte retslærde i Prins Jørgens Gård udvidet til 7 eller flere dommere.
Det store apparat er kørt i stilling, når Højesteret i dag indleder retssagen mod en af de mest berygtede mænd i kongeriget. Ifølge politiet har lederen af bandegrupperingen Loyal to Familia (LTF), Shuaib Khan, et hovedansvar for, at det de seneste år har regnet med kugler i Københavns gader. Af samme grund er LTF nu blevet forbudt, og til februar begynder en historisk opløsningssag i byretten.
Stod det til et bredt flertal, burde Shuaib Khan med justitsminister Søren Pape Poulsens ord have »et kæmpe spark bagi tilbage Pakistan«, selv om han blev født i Danmark for 32 år siden. ’El Presidente’, som han også kaldes, er dømt for en stribe forhold fra vold med døden til følge, over legemsangreb af særlig rå karakter til trusler mod politiet.
På den baggrund besluttede rigsadvokat Jan Reckendorff i marts at indbringe spørgsmålet om udvisning for Højesteret, hvor landets øverste anklager personligt vil føre sagen. Både byretten og landsretten har tidligere afvist at give Shuaib Khan en ubetinget udvisning for trusler mod en betjent, men nu gør anklagemyndigheden et tredje og sidste forsøg. For som rigsadvokaten har udtrykt det:
»Højesteret bør have lejlighed til at tage stilling til, om denne sag er dråben, der får bægeret til at flyde over. Det skyldes, at sagen ikke handler om en enkelt lovovertrædelse. Den handler om en udenlandsk statsborger, der flere gange er dømt for alvorlig voldskriminalitet, men som alligevel fortsætter, selv når han er blevet betinget udvist og idømt langvarige fængselsstraffe«.
Lokalpolitikerens søn
Anklagemyndigheden har brugt store kræfter på at grave i Shuaib Khan slægtshistorie, og blandt andet har hans far, Wallait Khan, været afhørt i retten. Det mangeårige medlem af Københavns Borgerrepræsentation for forskellige partier kom til Danmark i 1970, og siden har den pakistanske statsborger og far til 7 boet ved Blågårds Plads på Nørrebro.
Når Øste Landsret i marts valgte at stadfæste byrettens dom og kun give Shuaib Khan en betinget udvisning, skyldes det hans »meget begrænsede tilknytning til Pakistan«. Han har hverken familie eller har boet i landet og kun besøgt det enkelte gange på ferie. Samtidig fik bandelederen nedsat sin straf til to måneders fængsel for at have truet en betjent med ordene »pas på din ryg« under en visitation.
Der er grund til at tro, at LTF-lederen også i fremtiden vil begå kriminalitet i Danmark, konkluderede landsretten. Men ud fra en samlet vurdering vil det med sikkerhed være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise ham til et land, hvor Shuaib Khan med rettens ord kun har »en vis social og kulturel tilknytning«.
Ifølge direktør i Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, har danske domstole i årevis fortolket udvisningsreglerne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for mildt. Han vil ikke byde på udfaldet af sagen mod Shuaib Khan, men opstiller gerne dilemmaet for Højesteret.
»Det principielle spørgsmål er, om man skal udvise en kriminel efter en dom på 2 måneders fængsel, hvilket landsretten sagde nej til. Her var vurderingen, at dråben var for lille til at bære en så alvorlig konsekvens som en ubetinget udvisning. Men Højesteret kan vælge at se på Khans samlede kriminalitet. To hovedsynspunkter står over for hinanden«, siger Jonas Christoffersen og gør opmærksom på, at en lignende landsretsdom tidligere på året blev omgjort.
En politisk sag
I maj udviste Højesteret et andet medlem af Loyal to Familia i seks år til Libanon, selv om den statsløse palæstinenser kom til Danmark som 4-årig og har både kæreste og barn herhjemme. Her lagde den øverste domstol vægt på grovheden af hans samlede kriminalitet, og at han som medlem af bandegrupperingen LTF har været med til at skabe en »betydeligt utryghed i offentligheden«.
Shuaib Khans forsvarer, Michael Juul Eriksen, mener dog, at der er en afgørende forskel på de to sager. Der var heller ikke den samme form for vaklen om udfaldet i byretten og landsretten, siger advokaten:
»Grundlæggende er sagen anderledes på grund af kriminaliteten, der er begået. Man kan ikke sammenligne en dom for trusler mod vidner med nogle ord, der bliver sagt til politiet ved en spontant opstået situation i forbindelse med en visitation. Han bliver bedt om at tage tøjet af under en ransagning«.
Ifølge Michael Juul Eriksen har sagen mod LTF-lederen i høj grad politiske undertoner. I august vakte den nye rigsadvokat, Jan Reckendorff, opsigt, da anklageren udtalte, at »regeringens politik er, at så mange kriminelle udlændinge som muligt skal udvises«: »Den politik skal jeg som rigsadvokat sørge for fungerer«.
Gennem den seneste tid har Michael Juul Eriksen kunnet konstatere, at anklagemyndigheden anker i alle udvisningssager; herunder dem, hvor den på forhånd må vide, at de vil blive afvist af retten. Men nu er LTF-lederen ikke nogen tilfældig person, så hvad er problemet?
»Dengang Shuaib Khan fik sine hårde domme, blev der hverken rejst udvisningssag eller anket. Man kan ikke komme flere år senere i en helt anden type sag og kræve udvisning, blot fordi der nu blæser andre politiske vinde«, siger advokaten, der hverken kan af- eller bekræfte, om hans klient dukker op i Højesteret.
Ifølge Politikens oplysninger har Shuaib Khan gennem længere tid opholdt sig i Spanien. Rigsadvokat Jan Reckendorff har ingen kommentarer, før sagen begynder.
fortsæt med at læse
