Mand på cykel stjal livsfarlig medicin i Nordjylland

En bunke potentielt livsfarlig medicin er blevet stjålet fra en sygeplejeklinik i Støvring syd for Aalborg. Det oplyser Nordjyllands Politi søndag morgen.

Cirka 30 af pillerne er det stærke morfinpræparat Contalgin, der i værste fald kan slå brugeren ihjel.

»Vi har fået oplyst, at pillerne kan være livsfarlige i de forkerte hænder«, siger vagtchef Bruno Brix fra Nordjyllands Politi.

Ved indbruddet, der fandt sted lørdag aften, forsvandt også et antal piller af mærket Ritalin. Ritalin bruges typisk mod narkolepsi og til behandling af ADHD-patienter. Stoffet findes dog også i misbrugsmiljøer.

Indbrudstyven slap desuden væk med cirka 40 piller, der bruges mod epilepsi. Også den medicin kan i værste fald være dødelig.

Vagtchef Bruno Brix oplyser, at indbruddet fandt sted klokken 20.45, og at en person efterfølgende er set flygte fra stedet på cykel.

ritzau

PodcastSe alle
Hvorfor er det en god idé at holde styr på sit blodsukker? Hvad betyder det for din energi og den typiske eftermiddagscraving?  Og hvad kan du selv gøre for at undgå at hoppe i slikposen og aktivere kroppens eget vægttabshormon? Sammen med forsker og forfatter Anette Sams tager vi en tur rundt i kroppen og får svar på, hvor stor betydning blodsukkeret har for os allesammen. 

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her