»Pludselig begyndte toget at ryste for fuld skrue. Jeg så ud ad vinduet, hvor gnister sprang op fra siderne af toget. Og så begyndte alle ruder at springe, mens glasskårene fløj ind på os, og loftpanelerne slog sig løs. Og så blev alt sort«.
Sådan fortæller 19-årige Simon Voldsgaard Tøndering, som sad i en af de totalskadede vogne i toget, og som nu holder stille efter at være ramt af et objekt under kørslen på lavbroen over Storebælt.


























