»Der er et antal sårede. Vi kan desværre ikke oplyse yderligere om antallet af dræbte«.
Tip os
Flere mennesker er omkommet i en togulykke på Storebæltsbroen i dag ved 07.30-tiden. Var du til stede, eller har du kendskab til ulykken, hører vi gerne fra dig? Skriv gerne dine kontaktoplysninger, så vi kan vende tilbage til dig.
Kontakt os på presse@pol.dk
Sådan opsummerer politidirektør ved Fyns Politi Arne Gram ulykken onsdag morgen, hvor et IC4-passagertog blev ramt af et eller andet, der ifølge Banedanmark havde revet sig løs fra et forbikørende godstog. DSB har tidligere opgjort antallet af omkomne til seks personer, men det vil Arne Gram ikke bekræfte.
Politiet har foreløbig fokuseret på redningen af de kvæstede og de øvrige passagerer og har endnu ikke set nærmere på det, der udløste ulykken, understreger politidirektøren.
»En efterforskning må afklare, hvad der konkret er sket i sagen«, tilføjer han.
Der var ifølge DSB i alt 131 passagerer og 3 medarbejdere om bord i toget, da det gik galt ved 07.30-tiden. Et stykke af et forbikørende godstog havde revet sig løs og ramte passagertoget - tilsyneladende med stor kraft.
Det gav betydelige ødelæggelser i toget og kostede seks ofre livet, mens et endnu ukendt medrejsende kom til skade.
Kriseberedskab aktiveret
Ulykken udløste storalarm, der blandt andet medførte, at sygehuset i Odense oprettede et kriseberedskab, så læger og sygeplejersker var klar til at modtage de kvæstede fra toget.
Beredskab Fyn har i årevis regelmæssigt øvet sig i at tage sig af ulykker på lavbroen. Det sendte mandskab fra Nyborg og fra Odense, der blandt andet rykkede ud med frigørelsesmateriel og ramper, der kan sættes over gabet mellem togbroen og bilbroen.
Der er normalt evakueringsovergange, men for at sikre direkte adgang til ulykker har beredskabet sine egne nødramper, der kan stilles hurtigt op på stedet, oplyser vicedriektør Rene Cording.
Passagerer fra toget er bragt til et krisecenter i Nyborg Idrætscenter, hvor de får hjælp.
DSB har etableret et psykologberedskab, passagerer kan kontakte for at få hjælp. Det kan nås på telefonnummer 70 11 51 55.
Broen er fortsat spærret for biltrafik mod Fyn og togtrafik.
fortsæt med at læse


























