Stål mod stål.
Jeg kan for mit indre øre stadig høre lyden af dissektionsredskaber, som bliver hældt ned i køkkenvasken. Mens jeg læste på universitetet, boede jeg sammen med en god ven, der var lægestuderende. Selv læste jeg historie på RUC og syntes, at det var pænt klamt med skalpel, saks og tang, der samme dag havde været brugt til at skære i døde mennesker, nu blev vasket i samme køkkenvask, som vi brugte til at rense grøntsager i. Men det var lejlighedens eneste håndvask, så der er var ikke andet at gøre.
Ud over vask af dissektionsredskaber i køkkenet måtte jeg også leve med at have en trækasse med menneskeknogler i en reol for enden af den seng, jeg sov i. Når jeg indimellem ramte kassen med fødderne om natten, gav det et lille gib at have døden så tæt på. Som en hilsen fra evigheden, om man vil. For vi boede tæt i en toværelseslejlighed, hvor der var bruseniche i køkkenet og ingen emhætte. Så det var ikke usædvanligt med lugten af bacon i næsen, mens man var ved at putte shampoo i håret. Vi kom kort sagt hinanden ved.
På godt og ondt.
Mest på godt. For hold da op, hvor vi grinede meget sammen. Og havde en indforstået skør humor. For eksempel når vi havde brugt for meget af uddannelsesstøtten på Havnecafeen rundt om hjørnet, hvor vi fik dyre lektioner i billard. Så gik turen til Netto efter bacon, ris og makrelguf for at kunne få mad resten af måneden.
Jagten på rengøringsrotten
Jeg kom til at tænke på tiden i den lille lejlighed, da jeg læste om livet på kollegiegangen på Egmont-kollegiet. Hvor der, som det beskrives i reportagerne på de næste sider, er rengøringsrotter, tallerkenfælder og sære ritualer.
Livet på kollegium: Indenfor murene er et samfund, hvor man betaler gangskat, holder køkkenfester og har mega meget 'fomo'Det er netop det farverige liv på landets studiekollegier, som vi har forsøgt at beskrive i dette tillæg. Et liv, hvor studerende finder sammen om ølkasser, madlavning og fester. Men hvor beboerne også hjælper hinanden, når studiet – og måske livet i det hele taget – ikke er lutter lagkage.
Det er ambitionen for Politikens særtillæg om uddannelse at fortælle om studielivet i alle dets facetter. Det er også ambitionen at fortælle historier om studerende i stedet for at fortælle om studier. Det er derfor, der gennem tillægget er billeder af unge mennesker, som fortæller om deres hverdag på studiet og deres drømme om fremtiden.
Økonomistuderende: Christoffer Haslev er på jagt efter sit facitFagligt fællesskab
Der er ingen tvivl om, at studieordninger, slid og semesterplaner er vigtige og fylder meget i de studerendes hverdag. Men alt det, der foregår ved siden af studiet, er også en afgørende del af, hvad det vil sige at læse på en videregående uddannelse.
På studiet går man op i det samme og hygger sig måske med den særlige humor, der kan opstå mellem mennesker med fælles interesser. På studiet bliver det faglige fællesskab helt afgørende for at komme godt gennem uddannelsen og få kvalifikationer, som kan bruges til noget bagefter.
I studiekollektivet er det tværtimod netop forskelligheden, som er en styrke. Her er beboerne fælles om at være studerende og ikke have mange penge, som det også fremgår reportagen fra Egmont.
Udvekslingsstuderende: »Danskerne er bedre til at gøre studietiden til en sjov tid«Ideen bag tillægget er enkel: Lad os tage udgangspunkt i det liv, som studerende lever uden for auditorier og universitetsbiblioteker, og bruge det som indgang til de mange uddannelser, som bliver præsenteret på de næste sider. For på landets kollegier leves liv med fantastiske fællesskaber. Unge så forskellige, som de kan være, og med hele spektret af uddannelser bor under samme tag. Fælles er de kun om være studerende.
Og nå ja, så er de også fælles om, at de som oftest ikke har så mange penge. At nogle af dem har en ’ hjørneopvask’ stående, det vil sige en balje med en kæmpe dynge snavset bestik.
Og at de ikke altid er enige om, hvem der skal købe kaffe og hente øl til den fælles ølkasse. Spild af tid med de opslidende diskussioner? Ja, måske for nogle. Men der er en lektie at lære ved at få et fællesskab til fungere og acceptere naboernes lugtende madvarer i køleskabet.
Og så er der jo alt det sjove ved studie og kollegielivet. De gale temafester. Besøgsrunden på de pyntede og overfyldte værelser.
Spontaniteten, når der pludselig skal festes på en hverdag og til gengæld knokles en fredag aften. Overspringshandlinger i køkkenet i læseferien. Og alt det andet.
Velkommen indenfor på kollegiegangen.
fortsæt med at læse
