Regeringens længe ventede sundhedsudspil har omsider set pressekameraernes blitzlys.
Siden præsentation i Spejlsalen i Statsministeriet har både tilhængere og kritikere meldt sig på banen. Politiken giver dig et overblik over fortalernes og kritikernes argumenter.
Læs, hvad udspillet går ud på, her:
Det fulde overblik: Sådan vil regeringen ændre sundhedsvæsenetKritikerne
Skeptikerne først. Knap havde statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans ministerhold skitseret sundhedsplanerne, før oppositionen gik i krig med at skyde det ned.
I Socialdemokratiet mener man, at reformens farvel til regionsrådene til fordel for en regeringsudpeget ’sundhedsbestyrelse’ og 21 nye sundhedsfællesskaber skaber mere centralisering i sundhedsvæsenet. Det vil sige, at beslutningerne bliver taget længere væk fra borgerne.
Når regionerne i fremtiden skal ledes af bestyrelsesmedlemmer, svækker det demokratiet, mener partiets finansordfører, Benny Engelbrecht.
Den nye struktur vil også skabe et mere indviklet og bureaukratisk system, skriver skatteordfører Jesper Petersen (S) på Twitter. Han vedhæfter et lignende tweet fra den tidligere formand for fagforbundet FOA, Dennis Kristensen, der ligeledes dømmer udspillet ude.
SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, og Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper tvivler ligeledes på, at ændringer af strukturer i sundhedsvæsnet vil forbedre kvaliteten.
Tilhængerne
Paradoksalt nok er formålet med regeringens udspil mere nærhed – og ikke centralisering, som flere frygter, den vil føre til.
For at nå sine mål om at forebygge 40.000 indlæggelser og en halv million ambulante, kortvarige besøg på sygehuset vil regeringen blandt andet etablere en ’Nærhedsfond’ på seks milliarder kroner.
Dansk Folkeparti kan sikre Løkke flertal for sundhedsreform: Det ser godt ud. Men vi har mindst to indsigelserI regeringens støtteparti, DF, mener sundhedsordfører Liselott Blixt ikke, at reformen skaber mere centralisering.
»Vi mener, at vi decentraliserer, fordi vi kommer ud til den enkelte kommune«, siger hun med henvisning til de 21 nye sundhedsfællesskaber, der skal ledes af en bestyrelse med blandt andre borgmestre og formænd for kommunale sundhedsudvalg.
At regionsrådene nedlægges, høster roser fra Konservative, Liberal Alliance og DF, der længe har ønsket dem døde og borte.
Flere politikere er ikke lig med et bedre sundhedsvæsen, mener Liberal Alliances politiske ordfører og gruppeformand, Christina Egelund:
Også fra den ellers kritiske socialdemokratiske kant møder regeringen positive toner:
Formanden for Kommunernes Landsforening – den socialdemokratiske borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard, mener, at sundhedsudspillet er et skridt i den rigtige retning.
»Regeringens reformudspil indeholder en del af de elementer, der skal til for at styrke det nære sundhedsvæsen, men det kan kun lykkes, hvis kompetencer og økonomi følger med«, siger han i en pressemeddelelse fra KL.
Især er det positivt, at regeringen lægger op til at etablere og udbygge kommunale sundhedshuse, mener han.
»Med opførelsen af supersygehusene har det hele tiden været nødvendigt med kommunale sundhedshuse. Sundhedshusene skal i samarbejde med egen læge fremover varetage mange af de funktioner, som lige nu kræver besøg på hospitalerne. Det vil give kommunerne mulighed for at hjælpe borgerne tæt på deres egen hverdag, og det er dén vej, vi skal«, lyder det fra Jacob Bundsgaard.
fortsæt med at læse
