Den politiske enighed om at bøje af for Donald Trumps krav om en hurtig forøgelse af forsvarsbudgettet kommer ikke bag på lederen af Center for Militære studier ved Københavns Universitet, Henrik Breitenbauch.
Han peger på, at både Tyskland og Holland vil bruge flere penge på militæret, og Norge allerede er i gang. Hidtil har de lande ligget nogenlunde på niveau med Danmark og langt fra de to procent, som er blevet et mantra for USA og Donald Trump.