Rusland og cyber
Et selvbevidst og aggressivt Rusland har siden Putins annektering af Krim i 2014 vendt op og ned på dansk sikkerhedspolitik. Hvad enten det er russiske cybervåben eller atomarmerede missiler i Kaliningrad-enklaven, så har Rusland førsteprioritet, når Forsvarets Efterretningstjeneste kommer med den årlige vurdering af truslerne mod Danmark.
Derfor er der allerede mange nye penge på vej til de danske fregatter, nye kampfly og flere soldater målrettet imod Østersøen. Der er risiko for, at man ikke får nok ud af flere penge.
Arktis
Mens alle taler om nødvendigheden af at undgå militær oprustning i Arktis, så er den på vej. De arktiske nationer bruger flere kræfter på overvågning, krigsskibe og frostsikkert udstyr.
Danmark hører til de mest tilbageholdende. Generalerne har ikke mange ønsker om flere soldater i Grønland, og reelt kan lilleputnationen ikke opstille et egentligt forsvar af den del af Rigsfællesskabet. Men USA har en særskilt og stigende interesse i Thulebasen som led i forsvaret af det amerikanske fastland. Det taler i sig selv for flere danske forsvarskroner til Grønland.
Terror og migration
Frem til flygtningekrisens kulmination i 2015 blev der ikke brugt mange sikkerhedspolitiske kræfter på den slags. Det handlede mest om terrortruslen i Nordafrika og Mellemøsten.
Alt det ændrede sig i 2015. I dag er ordet migration et af de mest brugte i sikkerhedspolitiske rapporter. Allerede i dag har Europa bygget en ’mur’ gennem Middelhavet for at stoppe illegale migranter og flygtninge. Det bliver lettere for politikerne at forklare vælgerne om flere milliarder til forsvaret, hvis det kan bindes sammen med ord som migranter og flygtninge.
