»Det er ikke nogen hemmelighed, at resultatet ikke ligner det, vi startede med fra regeringens side. Sådan er politik, og vi er alligevel nået frem til en aftale om justering, som vi er tilfredse med. Derfor er det vigtigt at sige, at det er en justering og ikke en reform«, sagde finansminister Kristian Jensen (V) onsdag morgen, da et flertal af Folketingets partier kunne præsentere en ny aftale om justeringer af folkeskolen. Der sker efter mere end fire måneders forhandling.
Partierne bag folkeskolereformen er regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF. Justeringen af reformen betyder i praksis, at de yngste elever i 0.-3. klasse får en skoleuge på 2 timer og et kvarter mindre. Samtidig giver aftalen kommunerne mulighed for at vælge, om de vil forkorte skoleugen for mellemtrinnet og udskolingen ved at omlægge to timer af den understøttende undervisning. Her kan eleverne få en kortere skoleuge og til gengæld få to lærere i én time.
Derudover bliver der tilført 90 ekstra fagtimer årligt til blandt andet tysk eller fransk i 5. klasse, billedkunst i 6. klasse og ekstra historie i 9. klasse. Regeringen havde oprindeligt foreslået 480 ekstra fagtimer, hvor ekstra naturfag blandt andet var på programmet.
Politisk flertal justerer reform: Elever får fremover kortere skoledage og flere fagtimer»Vi har lagt vægt på at respektere det signal, vi har fået fra borgerne om at forkorte skoledagen. Det gælder især for de mindste, og så har vi givet mere frihed til skoler og kommuner«, siger Merete Riisager til Politiken.
Men 90 fagtimer fremfor de 480, som jeres oplæg lød på - er I virkelig tilfredse med det?
»Ja, sådan er en forhandling. For et par år siden var jeg alene om at synes, at man skulle give mere frihed til børnene og skolerne, og nu står vi i en samlet forligskreds og er enige om, at det er godt, at børnene har mere fritid, og skolerne har mere frihed til at tilrettelægge skoledagene«.
Også selvom du har måttet gå på kompromis med antal fagtimer og naturfag?
»Ja. Det er en anden løsning end den, vi lagde fra land med. Men det er en god løsning«.
Kortere skoledage og konfirmationsforberedelse
For Dansk Folkeparti har især kortere skoledage og mulighed for konfirmationsforberedelse været vigtig.
»Det har været lidt op ad bakke at overbevise alle parter om, at det var nødvendigt at forkorte skoledagene. Det har været vigtigt for Dansk Folkeparti at kunne give kommunerne mulighed for selv at vælge. Det er lykkedes fast i indskolingen, og så har kommunerne fået mulighed for det på mellemtrinnet og i udskolingen. Det var det, vi kunne opnå, selvom jeg selvfølgelig gerne ville have gjort skoledagene kortere for alle«, siger uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen (DF).
De understøttende undervisningstimer er læringsaktiviteter, der ligger ud over folkeskolens faste fag og emner. Det kan for eksempel være en lektiecafe. Hos Dansk Folkeparti så man gerne, at flere af disse timer var blevet konverteret til fagtimer.
»Vi nåede ikke helt i mål med fagene, men jeg er glad for, at vi styrker fag som tysk/fransk, billedkunst og historie. Og nu bliver det gjort permanent, at man kan konvertere understøttende undervisningstimer til konfirmationsforberedelse, og det er jeg meget glad for. Det løser et kæmpe problem i kommunerne, hvor man har haft svært ved at finde plads til det«, lyder det fra Alex Ahrendtsen.
Frihed tilbage til skolerne
Folkeskolereformen blev indført i 2013, og for et lille halvt år siden fremlagde regeringen en række forslag til justeringer.
Uddannelsesordfører Jakob Mark (SF) er meget glad for den nye aftale.
»Vi har villet give skolerne et frihedsbrev, så de selv kan tilrettelægge, hvordan skoledagene skal se ud. Regeringen lagde jo op til at indskrænke skolernes frihed, og nu kan vi faktisk sige til skolerne, at de kan gøre skoledagene kortere på mellemtrin og udskoling, hvis de vil.«
»Det har været en lang og sej kamp, for det har været svært at gøre op med den tankegang om, at man skulle styre alting inde fra Christiansborg. Jeg mener jo, at folkeskolereformen på mange måder var et jerngreb over for skolen, og man havde en idé om, at Christiansborg bedst vidste, hvordan man skulle styre skolerne lokalt. Med den her aftale bryder vi det jerngreb og giver skolerne deres frihed tilbage«.
Bifalder I aftalen om de 90 fagtimer?
»Vi synes ikke, at det var nødvendigt med flere fagtimer. Regeringen lagde op til 480, og man er endt på 90. Det lyder blandt andet på at styrke sprog for de mindste, når de skal lære tysk/fransk samt at have en ekstra historietime i udskolingen. Så hvis der endelig skulle flere fagtimer ind, så er det et rigtigt sted at sætte dem«.
fortsæt med at læse
